Mærk Ledelse

Foredraget 'Mærk Ledelse' handler om det personlige lederskab. Om at finde ind til den ægte, troværdige og naturlige leder i enhver person. Om den eneste sikre vej til 100 procent implementering af strategien.

Det er uendelig meget sværere at prøve at være en leder, man ikke er. At prøve at gøre, som man tror, man skal gøre. At prøve at gøre alt det rigtige. Det omvendte - bare at gøre, hvad man har lyst til - er heller ikke altid løsningen. Så hvordan skræller man lagene professionelt af, så der tilbage står en kompetent, professionel og ægte, autentisk leder. Det forsøger dette foredrag at give svaret på.

Peter Brüchmann har i de store medieorganisationer BT, Berlingske og TV 2 arbejdet med store forandringer i en branche, hvor digitaliseringen og spillere som Facebook, Google, Apple og Netflix dikterer udviklingen.

Hvor placerer man ledelseskurserne og ledelses-litteraturen – og hvordan bygger man det sammen med sin personlighed? Hvad gør man ved sit instinktive reaktionsmønster og temperament? Må man bruge det? Skal det skjules og pakkes væk? En ting er sikkert: Du bliver aldrig en god leder, hvis du ikke finder ind til dine egne værdier, din egen begejstring, din egen indignation og din egen måde at træffe beslutninger på. Det er afgørende, at dine medarbejdere kan mærke, hvem du er, hvad du føler og hvad du står for. Ellers bliver retningen og lederskabet hverken tydeligt eller troværdigt.

Den gode leder skal ikke hente strategien og værdierne ned fra hylden, men har det i sit eget blod. Det gør selv den mindste feedback troværdig og uendeligt værdifuld i lederskabet, fordi medarbejderen kan mærke dig. Den gode leder har passionen. Den gode leder lever værdierne, ånder strategien i hver en beslutning og bruger sine følelser både i begejstringen og i opsangen - i stedet for at skjule dem. Den gode leder kan mærkes - både i direktionslokalet og ved kaffeautomaten.

Mærk ledelse er også et foredrag om kærlighed, anerkendelse og respekt. Det er – som Brüchmanns øvrige foredrag – også en indføring i præstationsledelse. Vi får ikke Danmarks konkurrenceevne til at stige, hvis vi bare fortæller vores medarbejdere, hvad de skal gøre. Det er sådan set dem, der skal udføre arbejdet, så du skal ha' dem med, give dem ansvar og give dem indflydelse. Foredraget giver dig meget konkrete metoder til, hvordan du kan arbejde med dit troværdige og personlige lederskab - så dine medarbejdere kan mærke - hvem DU er..

Kontakt evt. High Performance Institute for yderligere om Peter Brüchmanns foredrag: www.highperformance.dk