30 år i sportens verden

Når man har bevæget sig helt centralt i sportens verden fra Sepp Pionteks bedste dage i 80’erne og frem til post-Morten-Olsen-æraen, er der mange oplevelser at arbejde ud fra.

Peter Brüchmann har dækket mange slutrunder og OL for medier som TV 2, BT, Ekstra Bladet og Fyens Stiftstidende. Han har gennem redaktionerne, han har stået i spidsen for og gennem egne oplevelser været helt tæt på Per Bjerregaards storhed og fald i Brøndby, Flemming Østergaards tilsvarende præstationer i Parken, Michael Laudrups beslutninger og oplevelser både som spiller på landsholdet og som træner i Brøndby, Spanien, Rusland og Storbritannien. Fulgt Bjarne Riis hele vejen gennem storhed og løgne. Haft oplevelser og spændende kampe med Peter Schmeichel. Og været tæt på nogle af Anja Andersens store beslutninger.

Med andre ord et stykke indsigtsfuld og underholdende fortalt dansk sports- og kulturhistorie. Men det væsentligste i foredraget er, at Peter Brüchmann i det meste af denne periode selv har været leder og har arbejdet med disse fremtrædende personer i det offentlige Danmark og deres roller i noget af det, som vi alle sammen spejler os i.

I dag er Peter Brüchmann i forhold til sportens verden journalist og kommentator. Han er tæt på ledelserne i de store klubber og forbund og er ofte den, der bruges til at analysere sportens udvikling i Danmark. Oplev denne indsigt i et medrivende foredrag, der kan bruges både som inspiration til en god workshop eller som et mere skræddersyet ledelses-foredrag med klar kobling fra idrættens præstationsmiljø til erhvervslivet.

Kontakt evt. High Performance Institute for yderligere om Peter Brüchmanns foredrag: www.highperformance.dk