Har Pep Guardiola og Alex Ferguson en særlig trylleformular? Var det magi, der lå bag Vince Lombardi,
Johan Cruyff og Phil Jacksons store epoker i hver sin idrætsgren ?
Mikael Trolle og Peter Brüchmann afdækker i bogen ’Sportens Største Ledere’ fra 2014 hemmelighederne
bag nogle af de største og mest varige succeser i sportens historie – og de bygger bro mellem bold og
business ved at se på, hvad der fremmer store præstationer.
Bogen handler om ledelse – mere end bare sport. Her får man et uhyre konkret og
operationelt blik i, hvad præstationsledelse handler om. Og hvordan man skaber miljøer, hvor fokus på
præstationen og udvikling af individet fremfor et ensidigt fokus på resultatet ender med at skabe de
største – resultater.
Dermed er bogen også det hidtil mest ambitiøse og detaljerede bud på, hvordan sportens
verden kan bruges i en større ledelses-kontekst – og en af de mest konkrete beskrivelser af den sande
præstationsledelse.
Brüchmann og Trolle har i hver sin verden i årtier beskæftiger sig med ledelse både på de tungeste
sportsbaner og i store organisationer. De gør i denne bog op med den traditionelle ledelse styret af
måltal, regneark og ydre motivation og fokuserer på de ægte niveauer i motivationen.
Uanset om det handler om at lede og inspirere Michael Jordan, Joe Montana, Michael Laudrup eller Lionel
Messi, går vejen ikke gennem magi, men gennem motivation, individuel ledelse og systematisk arbejde
med mennesket frem for spilleren.
’Sportens største ledere’ er et både underholdende, inspirerende og særdeles velfunderet bud
på, hvad der fører til varig succes i ambitiøse organisationer.
Foredrag kan bookes med både Trolle og Brüchmann - og med de to enkeltvis.
Kronik på b.dk
Kontakt evt. High Performance Institute for yderligere om Peter Brüchmanns foredrag: www.highperformance.dk